Velkommen til Kennel Naprillu
Kennel Naprillu v/ Pernille Hedegaard Gl. Terpetvej 7, Horne DK-9850 Hirtshals +4525563265
Begyndelsen

Kennel Naprillu blev til i efteråret 2003, det hele startede nok i sommeren 1998, hvor vi købte en lille ejendom ved Hirtshals i Nordjylland. Dengang havde vi en dejlig stor Landseer - en sort/hvid newfoundländer - Hårdengs Mollie Darling - til daglig Mollie. I efteråret 1999 blev Mollie aflivet, 12 år gammel. Vi fandt ret hurtig ud af at det med at bo på landet uden en hund, det var bare ikke rigtigt.

Der blev nu stillet visse krav til hvilken race det skulle være. Det skulle være en hund der var nem at tage med i bilen, sammen med resten af familien. Vi fandt også hurtig ud af det med en "trimmehund" ikke var en dum ide, det er skønt at hundehår er på hunde og ikke overalt i huset. Så efter at have studeret mange hundebøger og læst om mange hunderacer, kørte vi en tur til Holland for at se på en Smoushound - men der var alt for mange uklarheder, næste valg var en dværgschnauzer og det skulle være en sort/sølv.

Vi fandt frem til Kennel Never Forget's i Hadsund - tog kontakt til dem i sensommeren 2000. Vi var heldige, de havde lige parret deres tæve og vi blev skrevet op til en tæve hvalp. Den 5. oktober blev Never Forget's Addy Darling født og 8 uger senere hentede vi hende hjem til Hirtshals.

I efteråret 2003 fik vi kennelnavnet Naprillu og samtidig også det første kuld.